Tid til lidt nyheder

Klostret

Da jeg sidder som formand for musikudvalget i byens studenterhus, også kaldet Klostret, har jeg jo i samarbejde med resten af udvalget og Godset et ansvar for at lave cirka 3 koncerter pr. semester. Det vil sige i alt 6 koncerter om året, og ligesom i modebranchen, er det meningen at man allerede i foråret skal beslutte hvad der skal på efterårsprogrammet og omvendt. Det gør at der hele tiden er arbejde, for det kræver at man er med på beatet og har en klar idé om hvad der rører på sig for tiden og hvad man vil have ned og spille hvornår. Vi har samtidig et hensyn at tage til byens alternative spillested, Pitstop. Så derfor vil vores profil fremover primært hedde danske upcomingbands.
Vores næste deadline er ifølge vores kontrakt, allerede d. 15. marts og vi har først lige i dag fået næsten hele forårsprogrammet på plads.

Det ser sådan her ud:

Entakt

Torsdag d. 19. marts kl. 20 åbner Klostret 1. salen til opvarmningsbajere, inden dørene ind til koncertsalen i stuen åbnes kl. 21:30, hvor bandet Entakt vil gå på scenen og fyre den af fra kl. 22. Entakt har med Jonas Villumsen i front, udgivet to dansksprogede fuldlængde albums og en EP, hvoraf det seneste udspil ‘På Bagsiden Af Europa‘ hører til den mere muntre ende af skalaen med en meget, hvad skal man sige, rundere og fyldigere lyd end på de forrige udspil, samt en masse gæster der udover Randi Laubek, også tæller medlemmer fra Didium & The Black Bonnie Picture, som ligesom Entakt tilbage i 2005, fik MyMusic’s (i dag kaldet Bandbase) legat sidste år. Jeg er personligt spændt på at se hvad denne koncert byder.
Entré: 50 kr

Maborosi + Mixtune For Cully + The Holiday Show

Lørdag d. 18. april er der lagt i ovnen til hele tre overraskelser i form af The Holiday Show, Maborosi og Mixtune For Cully.
Gaffa.dk var i går så flinke at reklamere lidt for Mixtune For Cully og bl.a. denne koncert. Så istedet for at forsøge på at skrive noget herinde der lyder bedre end det de skriver om Aage Hedensted’s projekt, kan du jo følge linket. Jeg havde fornøjelsen af at opleve det live på Godset i december, og blev positivt overrasket.
Maborosi blev allerede tilbage i 2005, spået af Gaffa til at blive store i det pågældende år, intet anende at der skulle gå hele 3 år før deres debutalbum ramte butikkerne. At der skulle gå så lang tid, skyldes bl.a. nogle af medlemmernes andre aktiviteter i bands som Dear og Moi Caprice. Med deres 70’er inspirerede pop-rock debutalbum ‘No Time Wasted‘ i bagagen, lægger de vejen forbi Klostret, og det kommer nok ikke til at gå stille for sig.
The Holiday Show modtog i 2006 ligeså MyMusic’s legat og har siden udgivet et knapt så rost debutalbum, men det afholder os nu ikke fra at se frem til hvad det synth-glade band har at byde på live.
Dørene åbner på 1. sal til opvarmningsbajere kl. 20 indtil dørene ind til koncertsalen åbnes kl. 21:30 med koncertstart kl. 22. Entré for hele dette herlige arrangement ligger på 60 kr.

Turboweekend

Lørdag d. 16. maj åbner Klostret endnu engang dørene op for en aften i selskab med Turboweekend. Drengene besøgte os også i marts sidste år, og satte godt gang i fødderne på de ca. 50 studerende der var mødt op og havde en god aften, på trods af forsinkelser og dårligt vejr. De har denne gang deres andet album med i baggagen, og vi glæder os rigtig meget til at høre hvad de har at byde på i denne omgang.
Fordi det er lørdag, og vi denne gang kun har 1 band at byde på, starter vi ud med forfest på 1. sal fra kl. 20-22:30 hvor dørene nede i stuen vil blive åbnet og koncerten går igang kl. 23. Turboweekend kan et eller andet med de midnatskoncerter. Så hold dig ej tilbage! Ydermere kan jeg tilføje at det er min fødselsdag dagen efter, så der bliver nok hverken dårligt vejr eller gået stille med dørene denne aften🙂
Entré: 60 kr.

PS: Da Klostrets alkoholbevilling siger at alle gæster der befinder sig i bygningen skal kunne vise et gyldigt studiekort til en videregående uddannelse, er disse koncerter desværre kun forbeholdt de studerende. Det hedder jo heller ikke et studenterhus for ingenting!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: