Tigerspring label night

10/27/2009

TIgerspring label night poster

Der er lagt op til ren hygge når det forholdsvist unge pladeselskab Tigerspring inviterer os indenfor til en såkaldt label night i Lille Vega, på fredag d. 30. oktober kl. 21. Med navne som Messy Shelters, Chimes & Bells og de albumaktuelle svenske teenagetvillinger i Taxi Taxi! og Tiger DJ’s på plakaten, er det uden tvivl en aften man ikke vil gå glip af. Jeg har i hvert fald længe haft en plan om at dukke op.

Hvis ikke man lige bor i eller i nærheden af København, kan man opleve 1/3 del af denne aftens line-up i form af Taxi Taxi! andre steder i landet på følgende datoer:

d. 28. oktober: Musikcaféen i Århus som en del af Klub Tyst
d. 29. oktober: Pitstop i Kolding (support: Valdemar Have)
d. 31. oktober: TBA
d. 1. november: Kulturmaskinen i Odense

Eller også kan man hente og lytte på disse to fine numre fra deres for nyligt udgivet debutalbum Still Standing At Your Backdoor:

Taxi Taxi! – More Childish Than In A Long Time (via regnsky.dk)

Taxi Taxi! – Ripest Fruit (via regnsky.dk)

Reklamer

Prins Charmetrold

10/22/2009

Sondre Lerche

Det er godt nok længe siden jeg har oplevet at være så fængslet fra første sekund. Sondre Lerche’s musik er et bekendtskab der ligger laaangt tilbage. Præcis hvor langt, kan jeg ikke huske…men jeg forbinder ham med mine kedelige teenage-år, som er et lukket kapitel for mig efterhånden. Og jeg må da også indrømme, at jeg ikke har dyrket ham så meget siden. Selvom jeg tydeligt husker hvor stort et crush jeg havde på ham i en periode, og ét af mine største ønsker var at komme til at se ham live. Dette skete dog også på en SPOT festival (hvilken husker jeg ikke, men den ligger et godt stykke tilbage), som dog kun var 3 numre og en lidt lunken oplevelse, fordi det hele var så uoverskueligt med alle de mennesker.

Hertil aften fik jeg ham så endelig støvet lidt af igen, og oplevet ham i levende live. Langt om længe. Og det var fantastisk! Selvom man dog nogle gange godt kunne have savnet et band, så var det nu også meget rart at have ham helt for sig selv med hans smukke blå Gibson hængende over hans spinkle skuldre, og opleve ham springe rundt med store spillende blå øjne og komme med skøre indfald og historier. Som for eksempel da han spillede på Roskilde i 2002 (første og eneste gang), og skøjtede rundt i thousand island dressing under hele koncerten, fordi der var én der havde kastet en kæmpe burger op på scenen under første nummer. Kontakten med publikum var intakt hele vejen igennem og pigerne på første række dånede i takt. Det blev især tydeligt under sidste ekstranummer, Modern Nature, hvor de agerede som spontant kor (som erstatning for den kvindestemme der normalt synger i duet med Lerche med på pladen). Det var ret underholdende, og det syntes Lerche tydeligvis også, da han spillede det sidste stykke af nummeret uden hjælp fra hverken forstærker eller mikrofon, og de snakkende publikummer kunne endelig lære at holde deres kæft. Det sidste minut. Det var så smukt, befriende, sjovt og charmerende på én gang.

Selv den største kyniker ville ikke kunne stå for denne charmetrold. Jeg selv var ikke i mit bedste hjørne da jeg først på aftenen mødte op alene i Lille Vega, og jeg spottede hurtigt alle de dånende piger og kunne ikke helt sætte mig i deres sted, indtil det sekund Lerche sprang op på scenen…Jeg har overgivet mig…jeg er forelsket og smiler stadig indvendig. Magen til optræden skal man lede længe efter!


Støttekoncert på onsdag

10/19/2009

cola-freaksEn af de mere interessante pressemeddelelser dukkede op:

På onsdag er der støttekoncert for de tvangsudviste irakere på Voxhall i Århus.

Rie Ljungmann fra Kirkeasyl siger:

”Sagen om de tvangsudviste irakere har berørt mange mennesker, mange har været frustrerede og kede af det. Nu er det blevet tid til også at være glade og begejstrede for, at vi er så mange, der støtter irakerne. Koncerten skal minde alle om, at det nytter at stå sammen og blive ved med at presse regeringen til at tage ansvar.”

En række musikere har indvilliget i at lægge navn til foretagendet, og line-up er som følger:

Bliglad

Singvogel

Kiss Kiss Kiss

Cola Freaks (På billedet)

Mimas

Hermed en opfordring om at tage ind og høre god og spændende musik, samt at købe lidt merchandise til fordel for irakernes sag.

Generelt har det været utrolig positivt at se hvor meget den danske musikscene bakker op omkring lignende projekter. Der har været en række lignende initiativer i København, og det er derfor dejligt at se, at de århusianske musikere også vil vise deres støtte og sympati.

Musik har altså stadig en betydning, når det kommer til politiske foretagender. Men kom og hjælp med at bevise det på onsdag, hvor samlebøsserne vil være inde for rækkevidde. Godt initiativ.


Mit efterårs-lydspor

10/18/2009

Ed Harcourt

Hver sin årstid, hver sin musik og så alligevel ikke. Men en plade der gentagende gange har fyldt mine øregange med fryd på det seneste, er Múm’s seneste udspil Sing Along To Songs You Don’t Know, som er en plade der er fyldt med sådan en dejlig sødme, at man faktisk kan høre den næsten uanset hvilket humør man er i. Og det er faktisk et ganske forfriskende og fornyet Múm i mine ører, da det normalt er deres plader jeg plejer at sætte på hvis jeg har brug for hjælp til at svæve ind i drømmeland (ment på den positive måde). Nu kan man næsten danse til musikken, hvis det er det man lyster. Om ikke andet er det alt i alt en dejlig plade, som indeholder lidt af det hele…

Mærk sødmen på smukkeste vis i coveret her: Múm – If I Were A Fish (via regnsky.dk)

Eller sæt lidt gang i dansefødderne her: Múm – The Smell Of Today Is Sweet Like Breastmilk in the Wind (via regnsky.dk)

Et lydspor indeholder gerne noget nyt, men også noget velkendt og gammelt. Ham her vender faktisk tilbage til mig hvert efterår, og har gjort det lige siden jeg stødte på ham engang tilbage i 2002. Hans navn er Ed Harcourt (billedet), og han er én af de få kunstnere i min musiksamling som jeg på mange måder har helt for mig selv, på trods af alle de plader han har udgivet igennem årene, men også én af de få, som har formået at bevare pladsen som én af mine absolutte yndlingskunstnere. Det er forskelligt fra år til år, hvilken plade jeg falder over, men i år er det endt med følgende, fordi jeg for nyligt kom til at tænke på at det snart er årsdag for dette…

For en række år siden mødte jeg en fyr på Knuds i Kolding, og vi fandt hurtigt ud af at vores store fælles passion rent musiksmagsmæssigt, var Ed Harcourt (hvilket er en sjældenhed i en by som Kolding!). Vi blev egentlig aldrig rigtig venner, men sådan gode bekendte, der rendte ind i hinanden i ny og næ. Han arbejdede i Stereo Studio, så jeg var da selvfølgelig forbi da Ed’s daværende nyeste plade ‘Strangers‘ kom på gaden. Det var en mørk og kold efterårsdag så vidt jeg husker, og tæt på lukketid, så butikken var mennesketom, hvilket gav os mulighed for at snakke om en artikel der var med Ed i ét af de her gratis musikaviser som fandtes dengang. Han havde endnu ikke haft tid til at høre pladen, så jeg fik ham til at sætte den på imens jeg vandrede rundt i butikken og sang lidt med.
Det var sidste gang jeg så ham. To uger før Ed’s koncert i Lille Vega det år, fandt jeg ud af at han var død. Ret pludseligt. Og derfor fik pladen en meget særlig betydning for mig, hvilket den på sin vis stadig har den dag i dag.

Her er ét af numrene fra pladen…


Solo spøgelset

10/13/2009

Chris Taylor aka Cant

Det er jo ikke nogen hemmelighed at vi her på blaa vinyl, er ganske begejstrede for Grizzly Bear. Så derfor skal i da heller ikke snydes for multi-instrumentalisten Chris Taylor’s soloprojekt, Cant. Han har netop udgivet sin første single på sit eget pladeselskab Terrible Records, som tilsyneladende har en showcase med bl.a. danske Spleen United på årets CMJ i New York d. 23. oktober.

Han har udgivet den som 7″ i et begrænset oplag på 1000 eksemplarer. Og som en lille ekstra bonus, findes der på b-siden et cover af et endnu uudgivet Arthur Russell nummer.
Det er tydeligt at høre at han er hjernen bag de sidste 3 Grizzly Bear plader, men det er ikke nødvendigvis nogen hæmsko…tværtimod.

Døm selv – hent og lyt herunder:

Cant – Ghosts


Cabaret iført polkaprikker

10/11/2009

spinning-for-the-causePå mandag den 12. oktober rammer I Got You On Tapes nye skæringer de danske pladebutikker (selvom bandet holdte en officiel release party i lørdags).

Pladen hedder Spinning for the Cause, og det er de alternative rockeres tredje studiealbum, som på fin vis lever op til de forventninger IGYOT’s tidligere lyttere har måtte håbe på.

Spinning for the Cause består af ti nye sange, som har været undervejs siden deres anden plade 2. Med nummeret Polkadots viste bandet allerede i februar i 2008, da IGYOT gæstede Voxhall, hvad vi kunne forvente af et nyt album. Det var allerede dengang et fantastisk nummer, og i indspillet form er det så sandelig heller ikke blevet dårligere.

Bandet er allerede, i en anden anmeldelse, blevet rost for deres underspillethed, og det er ganske forståeligt. For den, og så de fire gutters tekniske overlegenhed er afgørende hos I Got You On Tape.

De vælger at spille enkelt, ligesom fodboldspillere kan vælge at spille enkelt og stadig lave mål – og det resulterer i at numrene oser af et overskud, og det kan høres lige højt i begge sider af høretelefonerne. Det er enkelt, men ikke let.

Polkadots er værd at fremhæve (hør den nederst på siden). Nummeret bliver stilfærdigt bygget op af et lydmalende synth-arpeggio, der bliver suppleret af Jacob Bellens, som med sin varme og monotone stemme fuldender udtrykket til bravur. Klaver og korstemmer pynter yderligere, men udtrykket kan stå alene med de to omtalte elementer nummeret starter med.

Startnummeret Cabaret er et utrolig udtryksfuldt nummer, hvor tungsindigheden for alvor gør sit indtog. Dybe og høje toner bliver skingert fremmanet af den dygtige guitarist Jacob Funch og af bassist Jeppe Skovbakke. Mens Rune Kielsgaard gør sit, for at nummeret rent rytmisk bliver tilbage.

Talk About The Treadmill har to guitarstemmer der fletter sig ind, ud, og med hinanden hele nummeret igennem. Musikken understreger fint teksten, og igen er kvaliteten i top. Et af de stærkeste numre på Spinning for the Cause.

Beggars And Bangers, Wedding Song og albummets titelmelodi er alle højdepunkter, hvor teknisk overskud, kvalitativ sangskrivning og en utrolig malerisk stemning bliver penslet ud på lydfladerne. Jeg kunne fortsætte superlativerne, men pointen er vidst understreget: Bandet skuffer ikke, tværtom rykker de et hak op i det musikalske hierarki på den danske musikscene.

IGYOT fortsætter deres tilbagelænede enkeltstående æstetik på hele pladen, og der er faktisk ikke nogen svipsere undervejs. Det er med Spinning for the Cause, som med de fleste andre plader af bandet, der skal mere end én gennemlytning til, for at numrene for alvor bider på. Men ligeså snart guitartonerne og vokalen får lov til at massere dine øregange i længere tid, bliver det vanedannende – så er du forberedt. En plade vel over gennemsnittet.

Værd at anbefale er derfor bandets koncerter i Århus og København med flere, henholdsvis den 7. november på Musikcaféen og den 12. november på Vega.

Se resten af bandets tour-datoer her.

Og hør Polkadots her:

Og Talk About The Treadmill her:


Bred, bredere, Bodebrix

10/09/2009

Rodebixen

Bodebrixen udgiver på mandag d. 12/10-2009 deres andet album Whatsinsideswhatsoutside.

Pladen er en genmixning/genindspilning eller en “international version” af bandets selvbetitlede debut plade fra 2008. Derfor er tracklisten næsten identisk med den foregående plade. Der er røget et par numre fra og et par numre til, men ellers er der overensstemmelse.

Bodebrixen består af de to bagmænd, Hr. Aske Bode samt Hr. Andreas Brixen. Når de spiller live, bakkes de op af en række dygtige musikere, som er: Marie-Louise Grund Petersen, Martin Poulsen, Jacob Haubjerg, Magnus Lindgaard og Jens Bach.

Lydmæssigt er der en tydelig optimering og forbedring at finde på Whatsinsideswhatsoutside. Lyden er varmere, og i hørebøfferne lyder bandet ganske enkelt mere nærværende.

Det virker meget ambitiøst, for et stadig ret ungt band som Bodebrixen, at satse, og at have så stor en tiltro til sine sange, ved at ofre tid og kræfter på de samme sange. Som en indskudt bemærkning, klæder det et dansk band, at have den slags selvtillid.

Bodebrixens musik, har for dem der ikke kender det, rod i den svenske indie-pop. Det er glade melodier, du kan nynne med på. Deres musik rammer bredt og har åbenlyst radiopotentiale, og deres førstesingle Suit Your Needs har da også allerede gjort sit indtog på den danske sendeflade. Musikken er yderst tilgængelig og den er gjort af nogle popsnedkerhænder, der ved hvad der virker.

Bandet blev for nylig sammenlignet med danske Alphabeat, som også appellerer til et bredt publikum, og som også har udenlandske ambitioner. Men Bodebrixen har efter vores oprigtigste mening, en seriøs mulighed for nå endnu længere, hos det popglade publikum. Ikke fordi de på nogen måde spiller samme pop-genre for der er alen-stor forskel, men fordi de har et mere defineret udtryk, både på det visuelle, og på det musikalske.

Det bliver spændende, at se Whatsinsideswhatsoutside bære frugt i udlandet, lyden er i hvert fald til det. Den bredere og mere udpenslede varme musikken har fået tilført, skal de nok nå langt med.

Unødig detalje-pilleri vil nogen måske kalde det, men omhyggelighed er så sandelig en kunst og en mangel.

Vi udvekslede forventninger med Andreas Brixen, der foralte om bandets egne forventninger til den nye skive, som du kan læse lige herunder. Hør desuden selv forskellen på de to albums med sangen Year is Dying allernederst i indlægget.

Hvad for nogle forventninger/ambitioner har i til jeres nye skive og ­glæder i jer?

Ja det bliver sjovt! Jeg glæder mig mest til at se hvad der kan ske i udlandet med pladen. For eksempel virkede folk meget begejstrede på Island, så det bliver spændende at følge.

Hvad var den overordnede grund til, at i har indspillet pladen igen ­kan i godt lide at være dobbelt så grundige?

Jeg ser udgivelsen som en mulighed for at opdatere pladen til udgivelse i udlandet. Og så ser jeg det som en god mulighed for at spare penge op til jul. Nu har jeg igen en gaveidé til samtlige familiemedlemmer. Så forvent endnu en udgivelse til næste efterår.

Vi har ikke indspillet albummet igen, men genmixet det og indspillet nogle nye numre, samt indspillet nogle flere ting på numrene. Der er kommet to nye numre med (red. Traditional Jazz og Suit Your Needs).

Hvordan har arbejdsprocessen været på det nye album i forhold til det gamle?

Hm..Ikke sådan specielt anderledes.

Hvad for nogle overvejelser har i gjort jer omkring valg og fravalg af de sange der er på den nye cd? (Nævn gerne et eksempel)

Vi ville prøve at skære overflødigheder fra. Det er ikke altid så nemt! Vi har fjernet nummeret What Lennon Said og den gamle intro (red. And The Cows Joined In) er også væk.

Nu er det Year Is Dying vi har fået lov til at streame i forbindelse med interviewet. Hvad for nogle ting er ændret i forhold til den gamle indspilning i forhold til det specifikke nummer?

Der er nye trommer på indspilningen. Nye vokaler. Flere keys og guitarer så lydbilledet er langt bredere end det gamle. Personligt synes jeg selv at det nummer virkelig er blevet “opdateret”.

Hør selv forskel på nummeret Year is Dying herunder:

Year Is Dying (den gamle version – streaming)

Year Is Dying (den nye version – streaming)

Hvad for nogle af indspilningerne er i selv gladest for (gamle vs. Nye)?

Trad Jazz (red. Traditional Jazz) og Suit Your Needs. Men det er nok også fordi det er nye numre.

Kalder i det selv for jeres andet album, en genudgivelse, eller noget helt tredje?

Hm.. Ja personlig kalder jeg det for den internationale version. Men jeg ved ikke om alle i bandet er enige.

Hvad har i af planer i forbindelse med jeres udgivelsesdato? Skal i ud og spille en hel masse i Danmark, eller skal i have cd’en smidt over Danmarks grænser?

Meget gerne begge dele.

Hvis du ikke kan vente helt indtil på mandag, så kan hele pladen streames på Bandbase.

Derudover spiller Bodebrixen i aften, den 9. oktober, en natkoncert på Gimle i Roskilde. De går på omkring midnat.

Samt en dobbeltkoncert med Maria Timm på Studenterhuset i Aalborg i morgen, den 10. oktober.