blaa mandag #21

05/31/2010

Eksamenspresset blogger med associerende musik i ørene. Lyt selv med. Mere i morgen efter kl. 12.00.


blaa mandag #20

05/24/2010

På grund af travlhed og en død computer var der desværre ikke noget indlæg sidste mandag. Denne pinsemandag har vi dog en ny (gammel) anbefaling at dele med jer. En anbefaling der kommer, fordi at undertegnede blev en musikalsk erfaring rigere, efter at have vidnet det pågældende band til weekendens forgangne Spot Festival.

Fans der allerede kender billedet ovenover vil vide, at det er lyriker-hybriden Frodegruppen 40, der har forfatter Jens Blendstrup i front, som er på tale. Folk der ikke kender til konstellationen bør vide, at det er en ufatteligt underholdende affære at se og lytte til Frodegruppen 40 og deres musik. Nederst i indlægget er der vedhæftet en lille video-antologi med Frodegruppen 40 med de bedste af de videoer ,der er til at støve op på ‘tuben’ samt et interview hvor Mikael Bertelsen interviewer frontmand Jens Blendstrup.

På Spot festivalen leverede de et brag af en vanvidskoncert, med papegøjemasker, legetøjs-græsslåmaskiner, dans på gulvet blandt publikum og en energi der satte nye grænser for, hvad den lille koncertsal Filuren kunne trække. Jens Blendstrup er en meget karismatisk frontfigur, der reciterer og læser op af digte, historier og situationsbeskrivelser, der genspejler sig for din indre nethinde. Numrene som der er videolink til: John danser grøntsag, Græsslåning og Tsunami (jeg tror det er et nyt nummer), var helt fænomenalt underholdende. Det der var gruppens styrke var udover utrolig velvalgte akkompagnementer på back-track beats, lap-steel, guitar, bas og kor,  den substans der ligger bag de ellers meget humoristiske og skæve tekster. Især i det omtalte nummer Tsunami, som var bandets afsluttende nummer til koncerten på Spot, indeholdt flere hyle morsommebilleder på danskerne, samtidig med at det indeholdt en forfærdelig tragisk historie om nogle børn, der forfølger en tsunami-bølge. Man kan kun håbe på, at de har mere fra samme skuffe, når de har færdiggjort det album, de i øjeblikket arbejder på.

Frodegruppen 40 var senest aktuelle med albummet Du ligner noget fra en pejs, hvilket helt sikkert bliver undertegnedes næste investering, og jeg glæder mig til, at høre om musikken er ligeså vanvittig og hjertegribende, som når den ses for fuld skrald til et modtageligt publikum.

Video-antologi med Frodegruppen 40:

Den episke optræden i tv-programmet Den 11. time med nummeret John danser grøntsag plus Mikael Bertelsens interview med Jens Blendstrup i den anden video:

Frodegruppen 40 der knipser nummeret Græsslåning:

Frodegruppen 40’s officielle hjemmeside.


Ømme fødder og udmattelsens sørgmodighed

05/23/2010

Måske ikke den mest positive overskrift på et indlæg omhandlende den netop overståede SPOT Festival, som undertegnede havde en rigtig god en af. Jeg forlod pladsen for sidste gang i år i en taxa for snart to timer siden med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. Måneders forberedelser og resultaterne af disse var blevet leveret og afsluttet. På blot to dage. Mange håndtryk, indtryk og visitkort er blevet delt ud i løbet af to meget hektiske dage og aftener. Pladsen imellem Musikhuset og Ridehuset er vadet tyndt og fødderne dunker nu af smerte. Men alle minderne er bevaret og hjertet er fyldt til renden af kærlighed og kærligheden til musikken. Det er en dejlig fornemmelse der rumler i min mave, når jeg tænker tilbage på torsdag, fredag og lørdag. En fornemmelse af at have opnået netop alle de ting jeg kom for og mere til.

Egentlig oplevede jeg ikke så meget musik i år, men nåede da lige at få Slaraffenklang med i torsdags, hvilket var en smuk og underholdende oplevelse. Jeg kan godt lide at man kan mærke den der venskabelige ping-pong med et blink i øjet eller tre, som de to bands kører imellem hinanden. Både imellem numrene såvel som når musikken spiller og der bliver eksperimenteret på livet løs. Jeg glæder mig faktisk til allerede at opleve dem for tredje gang på torsdag d. 27. maj i Pumpehuset, hvor de skal spille dobbeltkoncert med Marybell Katastrophy og de søde Regnskyer kommer og vender plader (mere info fåes her).

Fredag nåede jeg på trods af travlhed forbi Label Love showcasen for at se Benni Hemm Hemm, hvilket var en fantastisk rar oplevelse. Akkompagneret med tre blæsere og velsignet med lækker lyd i et mørkt og tyst Archauz, var det ikke til at tage fejl af hvem der stod på scenen. Benni Hemm Hemm leverede et hyggeligt og velspillet lille set, og som det så ofte er på SPOT, var det lige kort nok. Så jeg håber at han kommer tilbage til Danmark meget snart og spiller en hel koncert med et størrer band.

Derudover nåede jeg forbi SPOT’s nye scene Pick-Up scenen, fredag aften for at se Twins Twins give den gas. Og det skal jeg da lige love for at de fik gjort! De leverede et tight og energisk set, som umuligt kan have skuffet nogen blandt det talrige fremmøde. Drengene kan roligt være stolte. Senere fik jeg fornøjelsen af at skulle være stand-in for ét af pladeselskaberne i DUP-boden og kunne derfra høre Alcoholic Faith Mission udføre en særdeles fremragende koncert nede i den anden ende af Ridehuset.

Lørdag mistede jeg hurtigt overblikket, og endte derfor kun at opleve snapshots af Betting On The Mouse, Sleep Party People, The Sad Lovers, Hunch Bettors, Marie-Louise Munck og Tremolo Beer Gut. Der var ellers sat ringe rundt om en masse andre navne + spændende seminarer, men prioriterede på starten af dagen nogle andre ting, og da jeg fik tid for mig selv igen, havde jeg mistet overblikket og tog blot tingene som de kom.

Én ting lod jeg dog ikke gå min næse (ører) forbi, og det var SPOT efterfesten nede på Studenterhuset hvor bl.a. Bodebrixen spillede op til dans, smil og sang, i selskab med en masse farverige balloner og intense regnbyger af glitrende konfetti. Det var én stor fest med det efterhånden meget velspillende band, og det gik lige i mit blod og smilebånd og fuldendte den fantastiske SPOT Festival, for mit vedkommende, på den bedst tænkelige måde.


Når pladeselskaber mødes…

05/19/2010

…og kærlighed opstår. I den kommende weekend vil det primært være kunstnere og branche der vil opleve dette. Men også branchen vil indbyrdes møde nye som gamle velkendte ansigter og lege sammen (jf. sidste års indlæg om det Tivoli SPOT er). Det har det danske pladeselskab Good Tape Records, det islandske pladeselskab Kimi Records og det engelske pladeselskab Brainlove Records taget op og har skabt en showcase med hver deres udvalgte kunstner. Undertegnede her synes selvfølgelig det er en genial idé, da showcasen præsenterer hele to kunstnere som står mit hjerte nært, nemlig Benni Hemm Hemm og Murder, og det er derfor også én af de ting jeg ser allermest frem til på årets SPOT Festival (udover Slaraffenklang på åbningsaftenen selvfølgelig).

Folkene bag showcasen har gjort det nemt, og lavet en flyer der sådan set beskriver hele showcasen på den musikalske front…så den vil jeg lade tale for sig selv (selvom ArcHauz staves således):

Gør dig selv den tjeneste og mød op i Archauz på fredag kl. 15 til en halvanden times label love!


SPOT Festival og DUP

05/16/2010

Hvis i synes her har været lidt stille i nogle halvlange perioder på det sidste, har vi en god forklaring. Rune har dels travlt med eksamen og en nedbrudt computer, og undertegnede har været (og er stadig) i praktik hos DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber), som har indebåret en masse travlhed og meget lidt overskud til at skrive indlæg her. I må dels af samme grund desværre undværre det ugentlige blaa mandag indlæg i morgen. Men det overlever i nok når nu jeg skriver det her indlæg i aften.

De af jer der har været på SPOT før, har sikkert stiftet bekendtskab med det såkaldte DUP-telt, som har været at finde på pladsen de sidste par år (er usikker på hvor mange år det egentlig har været der, da jeg først stiftede bekendtskab med det for 2-3 år siden). Dette telt er i år rykket ind i Ridehuset, og har fået hele 2 scener og meget bedre udstyr til at afvikle det hele (wow!). Udover DUP, vil også ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) og P3 være repræsenteret i det store gamle hus. Jeg har i forbindelse med min praktik arbejdet på højtryk for at få det puslespil, der hedder afvikling til at gå op, samtidig med at jeg har skulle koordinere i forhold til DUP-boden, som også vil være at finde i Ridehuset i nærheden af den ene af scenerne. Som noget nyt i år, er det de forskellige tilmeldte pladeselskaber selv der står bag disken i boden og sælger plader. Man kan møde folk fra bl.a. A:Larm, Cope Records, Lolita Industri, Merger, Pony/Rec, Playground m.fl.

På de to scener vil man kunne opleve følgende bands:
Fredag:
ORA bands:
kl. 14:00: Vampire Blow
kl. 15:00: The Lovin’ Flickknives
kl. 16:00: Pløk
kl. 17:00: Wrong Side of Vegas

DUP bands:
kl. 18:00: Magnus Fra Gaarden
kl. 19:30: Claes Cem
kl. 21:00: Alcoholic Faith Mission
kl. 22:30: The New Heartaches
kl. 00:00: Dansk Fløde
kl. 01:00: I Got You On Tape

Lørdag:
kl. 12:00: DUP/Bandbase listening session

ORA bands:
kl. 14:00: Pinkunoizu
kl. 15:00: Bel Esprit

kl. 15:30: P3 Karrierekanonen

DUP bands:
kl. 16:40: Sleep Party People
kl. 18:00: The Sad Lovers
kl. 19:30: The Tremolo Beer Gut
kl. 21:00: 4Fod

kl. 21:40: P3 sessions

kl. 00:30: Supershine

Jeg har haft for travlt til at tjekke de navne ud, som jeg ikke kender på ovenstående liste, så vil derfor ikke anbefale nogen frem for andre. Men det skal nok blive interessant at opleve dem alle i løbet af de to dage. Jeg håber vi ses!


Den beskidte side af branchen

05/12/2010

Jeg ved at der findes mange lignende og sikkert lige så slemme historier igennem musikbranchens historie. Men at det stadig kan finde sted i sådan en grad i dag, chokerer mig. Hvor er medmenneskeligheden og forståelsen for kunsten henne i det her. Det drejer sig om Alaska in Winter frontmanden Brandon Bethancourt, som udover at være så fattig at han ikke engang har kunne betale for at varme sin bolig op eller for mad for den sags skyld, er endt ud i en slem depression som holder ham i sygesengen. Alaska in Winters pladeselskab Regular Beat Recordings har ikke betalt Brandon hans andel af en sync aftale, som pladeselskabet iøvrigt indgik ulovligt med et TV-selskab. Og når han forsøger at komme i kontakt med dem, ignorerer de ham.

Jeg spørger bare, hvordan kan man få sig selv til sådan noget?!


blaa vinyl #19 – Baseret på en sand historie

05/10/2010

Based On A True Story fra 2005.

Denne mandag sidder undertegnede og fifler lidt med en gåde. Det er gåden om, hvorfor bandet Fat Freddy’s Drop ikke er blevet anmeldt i nogen større danske magasiner/dagblade/ugeblade eller lignende, efter deres andet album Dr. Boondigga & The Big BW er udkommet. Det første studiealbum Based On A True Story udkom i 2005 med fremragende anmeldelser og efter en fabelagtig koncert i Vega i 2008, er det ærlig talt svært at se, hvorfor pladen ikke har fået noget omtale. Den udkom i Danmark den 9. august 2009 på det uafhængige pladeselskab The Drop, og det bærer nok en del af forklaringen til, at pladen ikke er kommet ud til alle. Men nogen gange kunne selv kulturpressen måske nok lære at være lidt mere opsøgende. Jeg ved, at der bliver lavet meget musik, men det kunne for eksempel være, at nogle af de anmeldere, der anmeldte bandet (godt) tidligere, henvendte sig til det pågældende Indie-label, og var bare en lille smule opsøgende for en gangs skyld. Som sidebemærkning kan det nævens, at titlen også har lidt at gøre med samme problemstilling. Nå. I hvert fald så er det på tide, at undertegnede sender anbefalingen videre til de uindviede, for der ligger faktisk TO fremragende studiealbums og venter, selvom det kun er det ene, der er kommet igennem til pressen i DK.

Det første er Based On A True Story fra 2005, og det andet er det omtalte Dr. Boondigga & The BIG BW. Fat Freddy’s Drop er blevet kendt for deres hybrid af især dub, reggae, jazz, electronica og pop. Deres univers cirkulerer omkring en smooth lækker lyd, der bliver krydret af forsanger Joe Dukie og en energisk blæsergruppe, samt klassisk reggae vokal manipulation. Ved selvsyn kan jeg bekræfte, at bandets force kommer til udtryk i deres live-shows, hvor de også, mere eller mindre løbende udvikler og komponerer deres numre. Det er således, at det seneste album er kommet til verden, og det kan virkelig godt høres, at det er numre, der har fået lov til at tage sin form på den færdigindspillede udgave.

Den koncert undertegnede var tilstede ved, var ved den omtalte koncert i 2008, hvor de rent faktisk spillede et ganske stort udpluk af nye numre. Jeg skal hilse og sige, at man ikke bliver skuffet ved nærmere lytning.

De to albums er aldeles helstøbte, og numrene er både drømmende og stemningsfyldte. De to vedhæftede Youtube klip er to af favoritterne fra Based On A True Story, og ligeledes er de to numre fra Soundcloud også favoritter fra det nye album. Start der, og hør så meget gerne de to albums i en helhed, det fortjener de. Slutteligt kan jeg lige lufte, at det New Zealandske band kommer tilbage til Vega den 22. august i år, undertegnede vil stå forrest, og håber at have kunnet have opfordret andre til at gøre det samme.

Dr. Boondigga & The Big BW fra 2009.

Fat Freddy’s Drop – Dark Days (Based On A True Story):

Fat Freddy’s Drop – Del Fuego (Fra Based On A True Story):

Fat Freddy’s Drop – Big BW (Fra det nye album, Dr. Boondigga & The Big BW):

Fat Freddy’s Drop – Boondigga (Fra det nye album, Dr. Boondigga & The Big BW):