Ømme fødder og udmattelsens sørgmodighed

05/23/2010

Måske ikke den mest positive overskrift på et indlæg omhandlende den netop overståede SPOT Festival, som undertegnede havde en rigtig god en af. Jeg forlod pladsen for sidste gang i år i en taxa for snart to timer siden med tårer i øjnene og en kæmpe klump i halsen. Måneders forberedelser og resultaterne af disse var blevet leveret og afsluttet. På blot to dage. Mange håndtryk, indtryk og visitkort er blevet delt ud i løbet af to meget hektiske dage og aftener. Pladsen imellem Musikhuset og Ridehuset er vadet tyndt og fødderne dunker nu af smerte. Men alle minderne er bevaret og hjertet er fyldt til renden af kærlighed og kærligheden til musikken. Det er en dejlig fornemmelse der rumler i min mave, når jeg tænker tilbage på torsdag, fredag og lørdag. En fornemmelse af at have opnået netop alle de ting jeg kom for og mere til.

Egentlig oplevede jeg ikke så meget musik i år, men nåede da lige at få Slaraffenklang med i torsdags, hvilket var en smuk og underholdende oplevelse. Jeg kan godt lide at man kan mærke den der venskabelige ping-pong med et blink i øjet eller tre, som de to bands kører imellem hinanden. Både imellem numrene såvel som når musikken spiller og der bliver eksperimenteret på livet løs. Jeg glæder mig faktisk til allerede at opleve dem for tredje gang på torsdag d. 27. maj i Pumpehuset, hvor de skal spille dobbeltkoncert med Marybell Katastrophy og de søde Regnskyer kommer og vender plader (mere info fåes her).

Fredag nåede jeg på trods af travlhed forbi Label Love showcasen for at se Benni Hemm Hemm, hvilket var en fantastisk rar oplevelse. Akkompagneret med tre blæsere og velsignet med lækker lyd i et mørkt og tyst Archauz, var det ikke til at tage fejl af hvem der stod på scenen. Benni Hemm Hemm leverede et hyggeligt og velspillet lille set, og som det så ofte er på SPOT, var det lige kort nok. Så jeg håber at han kommer tilbage til Danmark meget snart og spiller en hel koncert med et størrer band.

Derudover nåede jeg forbi SPOT’s nye scene Pick-Up scenen, fredag aften for at se Twins Twins give den gas. Og det skal jeg da lige love for at de fik gjort! De leverede et tight og energisk set, som umuligt kan have skuffet nogen blandt det talrige fremmøde. Drengene kan roligt være stolte. Senere fik jeg fornøjelsen af at skulle være stand-in for ét af pladeselskaberne i DUP-boden og kunne derfra høre Alcoholic Faith Mission udføre en særdeles fremragende koncert nede i den anden ende af Ridehuset.

Lørdag mistede jeg hurtigt overblikket, og endte derfor kun at opleve snapshots af Betting On The Mouse, Sleep Party People, The Sad Lovers, Hunch Bettors, Marie-Louise Munck og Tremolo Beer Gut. Der var ellers sat ringe rundt om en masse andre navne + spændende seminarer, men prioriterede på starten af dagen nogle andre ting, og da jeg fik tid for mig selv igen, havde jeg mistet overblikket og tog blot tingene som de kom.

Én ting lod jeg dog ikke gå min næse (ører) forbi, og det var SPOT efterfesten nede på Studenterhuset hvor bl.a. Bodebrixen spillede op til dans, smil og sang, i selskab med en masse farverige balloner og intense regnbyger af glitrende konfetti. Det var én stor fest med det efterhånden meget velspillende band, og det gik lige i mit blod og smilebånd og fuldendte den fantastiske SPOT Festival, for mit vedkommende, på den bedst tænkelige måde.

Reklamer

Når pladeselskaber mødes…

05/19/2010

…og kærlighed opstår. I den kommende weekend vil det primært være kunstnere og branche der vil opleve dette. Men også branchen vil indbyrdes møde nye som gamle velkendte ansigter og lege sammen (jf. sidste års indlæg om det Tivoli SPOT er). Det har det danske pladeselskab Good Tape Records, det islandske pladeselskab Kimi Records og det engelske pladeselskab Brainlove Records taget op og har skabt en showcase med hver deres udvalgte kunstner. Undertegnede her synes selvfølgelig det er en genial idé, da showcasen præsenterer hele to kunstnere som står mit hjerte nært, nemlig Benni Hemm Hemm og Murder, og det er derfor også én af de ting jeg ser allermest frem til på årets SPOT Festival (udover Slaraffenklang på åbningsaftenen selvfølgelig).

Folkene bag showcasen har gjort det nemt, og lavet en flyer der sådan set beskriver hele showcasen på den musikalske front…så den vil jeg lade tale for sig selv (selvom ArcHauz staves således):

Gør dig selv den tjeneste og mød op i Archauz på fredag kl. 15 til en halvanden times label love!


Benni Hemm Hemm til SPOT!

04/07/2010

Mit første indlæg her på bloggen handlede sjovt nok om Benni Hemm Hemm, og på denne dejlige solskinsdag hvor solen har skinnet og mit smil ingen ende vil tage, var det blot ekstra opløftende at erfare at Benni Hemm Hemm kommer på dette års SPOT Festival, som jeg i forvejen glæder mig overdrevet meget til. Læs mere om det her og spred musikken og glæden.


De skøre islændinge

01/20/2009

Hermed første indlæg fra mig. Jeg starter ud med en anbefaling, men håber på snart at komme på noget sjovere.

Benedikt H. Hermansson, er navnet på den islandske sangskriver bag de sange der virkelig har reddet mit januar indtil videre, med hans ironiske charme og simple kompliceret-hed. Eller rettere sagt, Benni Hemm Hemm er navnet på selve bandet, der får selv de mest komplicerede sange til at lyde simple på en dejlig naiv måde, uden at det på nogen måde er ment negativt.  Det samme gælder også ét af de emner der dukker op et par gange på den selvbetitlede plade fra 2006. Et rigtig godt eksempel på det, kan høres herunder i en video, som iøvrigt er rigtig underholdende. Jeg gad godt at kunne danse sådan! (sangen starter 1 minut inde):