Cabaret iført polkaprikker

10/11/2009

spinning-for-the-causePå mandag den 12. oktober rammer I Got You On Tapes nye skæringer de danske pladebutikker (selvom bandet holdte en officiel release party i lørdags).

Pladen hedder Spinning for the Cause, og det er de alternative rockeres tredje studiealbum, som på fin vis lever op til de forventninger IGYOT’s tidligere lyttere har måtte håbe på.

Spinning for the Cause består af ti nye sange, som har været undervejs siden deres anden plade 2. Med nummeret Polkadots viste bandet allerede i februar i 2008, da IGYOT gæstede Voxhall, hvad vi kunne forvente af et nyt album. Det var allerede dengang et fantastisk nummer, og i indspillet form er det så sandelig heller ikke blevet dårligere.

Bandet er allerede, i en anden anmeldelse, blevet rost for deres underspillethed, og det er ganske forståeligt. For den, og så de fire gutters tekniske overlegenhed er afgørende hos I Got You On Tape.

De vælger at spille enkelt, ligesom fodboldspillere kan vælge at spille enkelt og stadig lave mål – og det resulterer i at numrene oser af et overskud, og det kan høres lige højt i begge sider af høretelefonerne. Det er enkelt, men ikke let.

Polkadots er værd at fremhæve (hør den nederst på siden). Nummeret bliver stilfærdigt bygget op af et lydmalende synth-arpeggio, der bliver suppleret af Jacob Bellens, som med sin varme og monotone stemme fuldender udtrykket til bravur. Klaver og korstemmer pynter yderligere, men udtrykket kan stå alene med de to omtalte elementer nummeret starter med.

Startnummeret Cabaret er et utrolig udtryksfuldt nummer, hvor tungsindigheden for alvor gør sit indtog. Dybe og høje toner bliver skingert fremmanet af den dygtige guitarist Jacob Funch og af bassist Jeppe Skovbakke. Mens Rune Kielsgaard gør sit, for at nummeret rent rytmisk bliver tilbage.

Talk About The Treadmill har to guitarstemmer der fletter sig ind, ud, og med hinanden hele nummeret igennem. Musikken understreger fint teksten, og igen er kvaliteten i top. Et af de stærkeste numre på Spinning for the Cause.

Beggars And Bangers, Wedding Song og albummets titelmelodi er alle højdepunkter, hvor teknisk overskud, kvalitativ sangskrivning og en utrolig malerisk stemning bliver penslet ud på lydfladerne. Jeg kunne fortsætte superlativerne, men pointen er vidst understreget: Bandet skuffer ikke, tværtom rykker de et hak op i det musikalske hierarki på den danske musikscene.

IGYOT fortsætter deres tilbagelænede enkeltstående æstetik på hele pladen, og der er faktisk ikke nogen svipsere undervejs. Det er med Spinning for the Cause, som med de fleste andre plader af bandet, der skal mere end én gennemlytning til, for at numrene for alvor bider på. Men ligeså snart guitartonerne og vokalen får lov til at massere dine øregange i længere tid, bliver det vanedannende – så er du forberedt. En plade vel over gennemsnittet.

Værd at anbefale er derfor bandets koncerter i Århus og København med flere, henholdsvis den 7. november på Musikcaféen og den 12. november på Vega.

Se resten af bandets tour-datoer her.

Og hør Polkadots her:

Og Talk About The Treadmill her:


Hvad ligger bag?

09/10/2009

pressefoto

“Come outside and tell us your darkest truth //  You can’t hide from this // you can’t hide from us // this is you // You’re a sinner.”

Sådan forlyder det sig på CODY’s nye album Songs, på nummeret What’s behind (CODY = Come On Die Young). Undertegnede missede desværre CODY’s optræden i DUP-teltet på årets Spot festival (og har da tænkt sig at tage revanche når de igen drager til Århus på Musikcaféen d. 24. oktober, men for en god ordens skyld skal det nævnes, at de også spiller på Newbees Festival d. 24. – 26. sep. på Pakhuset i Århus). For ordene havde allerede spredt sig, at et talentfuld musikorkester af større omfang, skulle være meget interessant og yderst sælsomt at lytte til. Men jeg måtte slå mig til tåls med ordene, indtil, jeg fik tilsendt cd’en…

Men, som sang citatet i toppen også klar giver udtryk for, så cirkulerer tekstuniverset i baggrunden og selvom teksten af og til indeholder optimisme, så er fornemmelsen hele tiden, at der ligger en mørkere betydning lige bag overfladen – hvilket bliver underbygget meget fornuftigt af musikken. Af og til bliver det da også mere direkte længsel og melankolsk, men de formår meget godt at holde det lidt skjult i bagfladerne.

CODY’s musik fungerer nemlig rigtig godt på, især, to områder (og mere skal der ikke til). Sten- og stilsikre arrangementer, samt en vokal der rent faktisk mener det. Først arragementerne. De er egentlig ret simple, strygere, guitar, banjo og harpe, får alle lov til at få den plads de fortjener og det bliver ikke overfyldt eller rodet. Lydbilledet er generelt meget dynamisk, sådan at også vokalen får den vigtige og afgørende plads.

Om ikke andet – er der god plads til detaljen – der er god plads til den melankoli, som trods alt, er at opdrive på Songs. I starten havde jeg lidt svært ved, at skille dem fra de depressive (og fantastiske rockere) Larsen & Furious Jane og fra et andet nyere band The Liberty Balance, samt nyligt omtalte Homesick Hank. Så synes jeg egentlig, at CODY rammer et sted i midten, som ganske rigtig, fortjener en lytterskare – men mest når man sidder i egne tanker og har brug for noget der kan lade ens liv vandre inde bag pandepladen.

CODY – What’s behind (både til stream og download):


Klokkerne der ringer

09/07/2009

Ja, du kan godt stille spørgsmålstegn ved aktualiteten på dette indlæg. Gør det gerne. Men det er aldrig for sent til en anbefaling, når det omhandler noget tidsløst musik (bandet er  blandt andet tidligere omtalt på den gode blog organgrinder). D. 27. august spillede Chimes & Bells på Musikcaféen i Århus. Det var satsning fra min side. Jeg vidste at Jannis fra Choir Of Young Believers ville være der, ergo, måtte der være en form for kvalitet ved bandet. Jeg vidste, at de for nylig er blevet signet til et prominent engelsk selskab. Der måtte altså være noget om snakken. Og snakken kan glædeligt fortsætte, for jeg var sandelig overbevist. Cæcilie Trier (forsanger i Chimes & Bells) og Choir-Jannis'(her i dobbelt betydning da han også synger kor) vokaler var det mest positive ved koncerten, og de supplerer simpelthen hinanden så godt. Vel doseret og vel leveret. Cæcilie Triers dybere lag af stemmebåndet er især en udpræget fornøjelse at lytte til. Sangenes kvalitet kan heller ikke betvivles, især nummeret Stand Still (som jeg har støvet en mp3 op af) BØR høres. Men der er flere hvor de kommer fra og EP’en er billig på iTunes. Dermed er det sagt, ingen undskyldning for at få lidt til efterårsvejret der efterhånden er indtrådt. Check det ud, det er virkelig godt musik.

Chimes & Bells på MySpace

Chimes & Bells – Stand Still


Roskilde kvaler – men efterårsplaner

07/02/2009

RTEmagicC_961cfd6ad1.jpgJa nu er Roskilde Festivalen godt nok over de fleste, men for os der prioriterede og nu kan sidde med en bitter smag, bliver vi jo nødt til at kigge fremad. Tidligere på denne aften sad min medskribent og jeg og diskuterede kommende koncerter i efteråret. Det viser sig, at der trods sørgelige nyheder om, den forhåbentlig sidste nedjustering af den rytmiske musik i dette årtusind, er et fremragende program på den anden side af torden-varmen og solskinnet på de regionale spillesteder. Der er både gode nyheder til københavnerne og til århusianerne

I København er der både Roskilde navne (som eneboere der ikke skal på Roskilde kan indhente): The Pains Of Being Pure At Heart (Vega d. 2. august), Vampire Weekend (Vega d. 13. august), Deerhunter (Vega d. 16. august), Grizzly Bear (Vega d. 24. november) en lille frækkert ind imellem er Kings Of Convenience (Vega d. 6. oktober), som jeg personligt ser utroligt meget frem til at høre mere fra. Generelt er det Vega der (som ofte) har et rigtig stærkt program. Sunset Rubdown på Loppen d. 6. september kunne også lokke.

Kigger vi på skansen omkring det århusianske er der også kvalitet at spore:

Musikcaféen byder blandt andet på:

  • Chimes & Bells, d. 27. august (Store dele af Choir of Young Believers)
  • Marybell Katastrophy, d. 11. september (Som altid med deres blandede besætninger)
  • Cody + flere, d. 10. oktober (der lyder som et utrolig spændende alternativ på den mere afdæmpede side af musikken)
  • Taxi Taxi!, d. 28. oktober (De svenske tvillinger der synger som din bedste drøm)

Det (til den tid) nyrenoverede Voxhall har prominente navne i kikkerten:

  • MusikAarhus Release #2 Edition: Kiss Kiss Kiss + Coco Moon + Boom Quips, d. 28. august (Magasin release event med gratis adgang og i øvrigt første arrangement i den renoverede bygning)
  • 2012: Micachu & the Shapes, d. 3. september (Århus Festuge hvor der arrangeres en minifestival)
  • Malcolm Middleton d. 30. september
  • Death To Frank Ziyanak + Loop Girl + Hank Robot, d. 1. oktober (Fremragende bands hele aftenen, Maria Timm og Kim Kix i de sidste to)

Dette indlæg er altså ment som et lille positivt blik ud i fremtiden for dem, der som jeg selv, var ved at rive min skatteregninger i stykker og smide dem på bålet med Carina Christensen snittet som en lille træfigur. For dem, der styrer de regionale spillesteders penge, gør det ikke nemt for de ildsjæle der holder gang i små lige-holde-sig-gående scener vi har tilbage. Må Stengade 30 venligst være den allersidste i af disse henrettelser.