Når pladeselskaber mødes…

05/19/2010

…og kærlighed opstår. I den kommende weekend vil det primært være kunstnere og branche der vil opleve dette. Men også branchen vil indbyrdes møde nye som gamle velkendte ansigter og lege sammen (jf. sidste års indlæg om det Tivoli SPOT er). Det har det danske pladeselskab Good Tape Records, det islandske pladeselskab Kimi Records og det engelske pladeselskab Brainlove Records taget op og har skabt en showcase med hver deres udvalgte kunstner. Undertegnede her synes selvfølgelig det er en genial idé, da showcasen præsenterer hele to kunstnere som står mit hjerte nært, nemlig Benni Hemm Hemm og Murder, og det er derfor også én af de ting jeg ser allermest frem til på årets SPOT Festival (udover Slaraffenklang på åbningsaftenen selvfølgelig).

Folkene bag showcasen har gjort det nemt, og lavet en flyer der sådan set beskriver hele showcasen på den musikalske front…så den vil jeg lade tale for sig selv (selvom ArcHauz staves således):

Gør dig selv den tjeneste og mød op i Archauz på fredag kl. 15 til en halvanden times label love!

Reklamer

The Singer from Nineveh

04/10/2010

Hymns From Nineveh på Voxhall, Foto: David Bust (tyvstjålet fra Gaffas galleri)

“I always had the voice and now I am a singer.
The audience grows silent when I open up my mouth.
I sing the words I’ve written every night before a crowd.
As if I were a poet or some legendary mind.”

– Teitur fra pladen og sangen af samme navn ‘The Singer’

Da undertegnede tirsdag aften i indeværende uge, var tilstede ved en ganske utrolig koncert på Voxhall i Århus, var dette citatet, der faldt mig i tankerne. Et for mange ikke så kendt navn (endnu) indtog scenen, for at varme de spændte sjæle op, der ventede på at høre Jacob Bellens og Anders Mathiasen i deres konstellation som Murder, og det var en ung mand, vi tidligere har omtalt herinde her og her, og som desuden toppede min medskribents liste over danske albums for 2009. Det er selvfølgelig Hymns From Nineveh also known as Jonas Petersen.

Teitur citatet hørte undertegnede opført på et udsolgt Train i forbindelse med The Singer touren, hvor færingen opførte sangen The Singer fuldstændig low-fi kun med sin vokal. Sjældent har noget, kunne få de små hår til at rejse sig så meget, og det var lidt den samme oplevelse, jeg havde med Jonas Petersen og co.

Jonas Petersens fremragende vokal alene legitimerer projektet Hymns From Nineveh mere, end de fleste projekter nogensinde kommer til selv efter mange års hårdt arbejde. Navne som Bon Iver og Bob Dylan er meget nærliggende, men det er alligevel vældig originalt, især via de yderst velgennemtænkte arrangementer og den smilende ærlighed, der ligger i fremførelsen af musikken. Også akkompagneret af de to herrer, Nikolaj Paakjær og Mikael Kjærsgaard (Munich, Kites And Komtes), var et fremragende lavmælt supplement, med dybe kontrasterende vokaler, klokkespil, mundharmonika, fine små perkussive indslag og flygel! Publikum tog desuden vel imod Hymns From Nineveh, og det samme Teitur beskriver i sin tekst, var i høj grad tilfældet ved denne koncert – the audience grew silent.

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg har glædet mig mere til at høre opvarmningsbandet end selve hovednavnet, og det er rigtig lang tid siden, at opvarmningsbandet også har levet op til den forventning. Det gjorde Hymns From Nineveh altså i høj grad, selvom Murders nye numre (som de spillede en del af) virkelig lyder fantastisk lovende, og som også var et glædeligt gensyn.

Det er lidt svært at acceptere, at der først kommer et debutalbum til september, men indtil da, må jeg anbefale ep’en fra 2009 Uncomplicated Christmassongs, og også dette radio-interview (Link fra hymns.dk) med to sange fra det kommende album indspillet helt akustisk. Desuden ligger der tre ganske fremragende numre på Hymns From Ninevehs myspace, og Jonas Petersen medvirker desuden på et anbefalelsesværdigt nummer på Mikael Kjærsgaards solo-projekt Kites And Komets – nummeret hedder Rewinding Floors.


Løve’s Bogcafé

03/06/2010

Jeg har sagt det før og siger det nu igen…Er der en plade jeg glæder mig rigtig rigtig meget til at sætte på pladespilleren i år, så må det være Hymns From Nineveh‘s debutalbum, som eftersigende skulle udkomme til efteråret. Indspillingerne starter på mandag, og efter at have oplevet det i levende live hertil aften endnu engang, er spændingen bestemt ikke blevet mindre. Det foregik i den overraskende hyggelige Løve’s Bogcafé, der ligger i noget så ucharmerende og tamt som et indkøbscenter midt på Vesterbro. Men det lagde man bestemt ikke mærke til når først man var indendøre og musikken spillede. Det var det mest velopdragne publikum jeg længe har oplevet!

Første mand i rampelyset var Mads Mouritz, som ene mand fremførte en god håndfuld sange fra både Mouritz/Hørslev Projektet såvel som fra hans samarbejde med Peter Olesen (Olesen Olesen). Det var dog sangene fra førstnævnte der lyste klarest igennem, på trods af småtekniske bump på vejen. Det finurlige danske lyriske univers ramte publikum, som reagerede med smil på læben og ligefrem latter nu og da. Det fik mig til at tænke på den problematik jeg op til flere gange har hørt diverse musikere snakke om når det kommer til lyrik på modersproget, pga. den ironiske tilgang det nærmest pr. automatik får. Reaktionen fra publikum generede mig som sådan ikke, da jeg godt kunne se det sjove i det, men da latteren også dukkede op under den morderiske Kom Kom Kom, stivnede mit smilebånd en anelse. Kald mig bare gammeldags og kedelig, men jeg kan på ingen måde se det sjove i den sang. Ellers var det en rigtig rar koncert, som det altid er med den glade spillemand med den spæde stemme på scenen.

Næste for skud var Hymns From Nineveh, som indtog hjørnet i bogcaféen fire mand på henholdsvis banjo, harmonika, xylofon, violin, sav, håndklap, knips og guitar, med Jonas Petersen og hans dragende stemme i front. Musikken fyldte straks butikken med en ubeskrivelig salig stemning, som varede hele vejen igennem det forholdsvis korte set. Det var enormt smukt, og de publikummer der var faldet i den snakkende gryde i pausen, spidsede ører nogle numre inde i settet og så ud til at nyde det i fulde drag, ligesom undertegnede og ikke mindst de fire musikere. Alt i alt en meget dejlig aften og det mest vellykkede “in-store gig” jeg nogensinde har overværet.

Hymns From Nineveh lavede for nylig en video-session i Kaffe og Vinyl, hvor de fremførte 3 nye numre, som forhåbenlig alle tre finder vej til den kommende plade. Gør dig selv den tjeneste og læn dig tilbage og Nyd det:



Hvis det kunne friste, kan det da lige nævnes at Hymns drager på en mindre Danmarks turné med selveste Murder i starten af april. Se nedenstående datoer og sæt kryds i din kalender:

6. april: Voxhall, Aarhus*
7. april: Huset, Aalborg*
8. april: Dexter, Odense*
11. april: Huset i Magstræde, København*
18. juli: Nemoland, København**
* m. Murder
** m. CODY


Frihedens balance

06/07/2009

The Liberty Balance

Har man sagt SPOT, har man også sagt Start! I hvert fald hvis man hedder Rikke. I år var min første Start! Festival nogensinde, og selvom jeg kun nåede at opleve det for en enkelt dag (hvor halvdelen blev spenderet bag en bar ved Club 55 scenen), så er jeg helt sikkert klar på at snuppe begge festivaler igen næste år.

Anyways, nok om festivaler fra min side. Nu gælder det en musikanbefaling. Bandet som tog mig med storm, først på SPOT og igen i går aftes på Start!, hedder The Liberty Balance, som, hvis man endelig skal sammenligne dem med nogen, minder en del om Murder. Hovedkræfterne bag er singer/songwriteren, Mike H og multi-instrumentalisten Albert Raft, som live er i fint selskab med Henriette Groth og Jakob Falgren (Le Fiasko m.fl.), hvor de alle fire sidder ned, og spiller på henholdsvis klarinet, banjo, guitarer, bass og bratch, hvilket går rigtig godt i spænd med Mike H’s lækre sprøde stemme. En rigtig smuk og laid back oplevelse, som kan anbefales på det varmeste!

Ofte er det sådan med sådanne nedbarberede, men smukke oplevelser, at musikken på pladen er en stor skuffelse, fordi der enten er mere slagtøj eller andre forstyrrende elementer og at den er for overproduceret. Men det er rent faktisk ikke tilfældet med The Liberty Balance’s debutplade, idet slagtøjet er holdt på sit laveste og klaveret, samt alle de andre små ting som sav, violin, cello og diverse blæserinstrumenter m.m. derimod giver numrene mere fylde, og gør at pladen bliver en endnu større oplevelse.

Så gør dig selv den tjeneste, og tjek dem ud her og nyd numre som den José Gonzalske ‘Burn My Brand‘ og den fængende ‘Viva (We All Sing)‘.